Medarbejder-login

Det Gamle Rådhus i nye klæ’r

29-11-2011

Det Gamle Rådhus har fået en ansigtsløftning på internettet. En ny hjemmeside fortæller om stedets muligheder.

www.detgamleraadhusiribe.dk  er der sket ting og sager. Nu fremstår hjemmesiden i et moderne og tidssvarende layout, og der fyldt mere indhold ind på siden. Der er lagt vægt på at præsentere både husets historie men også husets muligheder via flotte billeder og indbydende tekster.

– Besøgende på hjemmesiden søger efter mange forskellige ting. Nogle er interesseret i at vide mere om Rådhuset, åbningstider og hvad huset indeholder. Derudover så er huset jo stadig meget populært hos giftelystne par, som søger et stemningsfuldt sted at blive viet, siger Konny Regel, som er ansvarlig for Det Gamle Rådhus.

Internationale gæster finder information om huset på både engelsk, tysk, fransk og italiensk.

- Hjemmesiden er et supplement til de sider, som turisterne allerede nu kan finde på nettet. Vi kan se, at vi har mange forskellige nationaliteter, som besøger siden, siger Konny Regel.

For at fejre åbningen af den nye side, er der indtil den 8. december mulighed for at være med i en julekonkurrence. Alt man skal gøre for at deltage, er at gå ind og svare på et spørgsmål på hjemmesiden www.detgamleraadhusiribe.dk. Præmierne er trilogien om Ribe Bys Historie samt julekort.